Klubnyheder

INDKALDELSE TIL GF

25. juni 2021, 14.33

Kære medlem af Lords Assembly Esbjerg 


I henhold til foreningens vedtægter indkaldes hermed til ordinær generalforsamling 2021. 

Generalforsamlingen afholdes: 


Lørdag d. 17. juli 2021 

Fra klokken 13:00 til “vi er færdige”  

I foreningens lokaler, Jernbanegade 35 1.th. 


Dagsorden er sammen med indkaldelsen vedhæftet e-mail og sendt rundt til alle medlemmer. Opdateret dagsorden vil blive sendt rundt inden generalforsamlingen, ligeledes vil rettidigt indkomne forslag til generalforsamlingen blive sendt rundt inden afholdelse. Regnskabs link er vedhæftet e-mailen. 

Forslag til foreningen og forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag skal sendes til bestyrelsen på info@lae.dk. Forslag til vedtægtsændringer skal indeholde den fulde tekst der bliver foreslået til ændring/tilføjelse til vedtægter og gerne vedlæg en uddybende begrundelse for forslaget.


Bemærk, at kun medlemmer med betalt kontingent vil være stemme- og opstillings- berettigede til generalforsamlingen. Generalforsamlingen er dog åben for offentligheden, hvorfor alle interesserede er velkomne til at møde op og lytte med. Generalforsamlingen afholdes inden sæsonens skæringsdato, hvorfor alle der har betalt for 2020-21 sæsonen (fra april 2020) vil være anset som medlemmer. 

Er du i tvivl om du har betalt dit kontingent eller er i restance, tag da kontakt til formand eller kasserer. Du kan desuden kontrollere dit kontingent ved at logge ind på Holdsport.dk og se dine betalinger. 


Vi håber at se så mange af jer som muligt. 


På vegne af bestyrelsen 

Jakob Kr. Spicker, Formand