Om Lords Assembly Esbjerg

Om Lords Assembly Esbjerg

Lords Assembly er Esbjergs forening for spil og kreative hobbyer. Der dyrkes en lang række forskellige former for spil i foreningen og mange medlemmer udfolder deres kreative hobbyer i foreningens lokaler. I Lords Assembly er det muligt at dyrke

  • Brætspil
  • Figurspil
  • Kortspil (CCG)
  • Rollespil
  • Cosplay
  • Figursamling og maling

Der kan læses meget mere om de forskellige aktiviteter under menupunktet af samme navn.

Lords Assembly startede i sin tid som 2MD (2 Many Dragons) på Tobakken i Esbjerg og var dengang en dedikeret figurspilsforening. Omkring år 2000 rykkede vi foreningen ud af tobakken og omdøbte den til Lords Assembly.

I en årrække havde vi forskellige tilholdssteder rundt om i byen indtil vi i 2007 blev godkendt folkeoplysende. På daværende tidspunkt havde forening udvidet aktiviteterne til også at inkludere rollespil og Magic. Senest har vi haft til huse i Kirkegade, hvor brætspillerne stille og roligt begyndte at slute sig til os. Efterhånden nåede vi at krydse et medlemstal på 100, hvorfor vi løb noget tør for plads.

Nu har foreningen taget til huse på banegården og vi har få et meget mere plads at udfolde os på og ikke mindst dejligt lyse og indbydende lokaler. 

Vi håber meget du har fået lyst til at kigge ned forbi vores lille forening - du skal altid være velkommen til at tage fat på os, hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

Klubbens logoer
La_fan-scifi_ed%20%281%29
La%20round%20logo